Beskrivelse af maskinparken i Det gamle Trykkeri

SÆTTERI

Håndsætteri:

Sætteriet er samlet fra Mørkøv, Gørlev, Sorø og Korsør bogtrykkerier og består af adskillige satsreoler. Typisk indeholder en sådan reol skrifttyper i forskellige størrelser; i mager, halvfed, fed og kursiv - dog har de enkelte skriftstørrelser hver sin kasse.

Sætteriet som det ses her er typisk for 30’erne og opefter - indtil midten af 60’erne, hvor computeren begyndte sin fremmarch. Det er også i sætteriet man møder typografiske udtryk, der er helt specielle for branchen. Her tales der om „skibe“ og „skibsreoler“ etc. - og disse maritime udtryk har ikke noget at gøre med skibe der sejler på vandet. Det er også her vi møder vinkelhagen, ciceros-mål, Ciceros, korpus, petit, nonpareille, punkter samt mange andre sjove udtryk.

Sættemaskinen:

Sættemaskinen var noget af et teknisk vidunder da den i sin tid kom frem. Maskinen er en tyskfremstillet LINOTYPE, der kommer fra Mørkøv Bogtrykkeri. De første sættemaskiner blev fremstillet i slutningen af 1800-tallet, hvor de især brugt på dagblade og større trykkerier.

Korrekturaftrækker:

Fandtes tidligere på næsten alle trykkerier og sætterier. Ved hjælp af korrekturaftrækkeren kunne man skyde en sats ud på det såkaldte „plan“, og ved hjælp af en rulle, trykke en tekst over på et stykke papir. Satsen kunne således kontrolleres inden den gik i trykken. Denne korrekturaftrækker kommer fra Mørkøv Bogtrykkeri.

Fra samme bogtrykkeri har vi også en større korrekturaftrækker, hvor rullen er lavet af støbejern, maskinen står på et støbejernsstativ og er fra omkring først i 1900-tallet.

Korrekturpresse:

Maskinen - der er lavet af Eickhoff - var en maskine, der blev brugt på de noget større trykkerier og dagblade, således at man kunne lave et aftryk fra en hel avisside.

TRYKKERI:

Offset-prøvetrykspressen:

Prøvetrykspressen fra Danapak kartonnage i Korsør har været anvendt til fremstilling af provisoriske aftryk hvormed kunden kunne se hvordan en opgave ville komme til at se ud inden trykning af det endelige oplag.

Maskinen stammer fra omkring 1960. Maskinen bruges i dag til at trykke Kongerækken og Årets kunstner på.

Eickhoff automaten model Cyclone:

Maskinen kommer fra Mørkøv Bogtrykkeri, og er nok en af de sidste modeller som J.G.A. Eickhoff lavede. J.G.A. Eickhoff var et dansk firma, der igennem mange år fremstillede forskellige maskiner til den grafiske branche. Denne type maskine er fra 1960, men har som så mange andre fabrikater måttet lade sig overhale af de tyske Heidelbergmaskiner, der er blevet bestsellere på markedet.

Maskinen er en cylindermaskine hvor selve formen/satsen er spændt fast på et fundament, der glider på skinner og papiret kører med rundt på en cylinder. „Cyclone“ maskinen kan udføre mange forskellige opgaver i bogtryk såsom: brochurer, bøger, plakater, fakturasæt og meget andet.

Efter offsetmaskinernes indførelse, har man bl.a. anvendt disse bogtrykmaskiner til afsætning af perforér- og bukkestreger. Hastigheden på en sådan cylinderautomat lå typisk på 3-4000 ark i timen. Maskinen bliver i dag brugt til at bl. a. at trykke museets årskalendere på.

Prestondieglen:

Maskinen er venligst udlånt fra Mediemuseet i Odense, maskinen har stået på Teknisk Skole i Odensen, og blev indkøbt fra ny i 1954 til skolen. Var før i tiden en meget brugt type maskine, som til forskel fra cylinderpressens cylinder har to flader, der møder hinanden. Den ene flade har påspændt en ramme med sats, og den anden holder papiret.

Maskinen blev typisk anvendt til tryk af mindre tryksager såsom visitkort, brevpapir, konvolutter, manilamærker, etc. Hastigheden var omkring 1000 ark i timen, alt efter hvilken opgave det drejede sig om.

Fodbetjent diegelpresse:

Denne maskine kommer fra København, og har efter sigende trykt Frit Danmark under 2. Verdenskrig. Maskinen stammer fra en tid hvor man ikke anvendte motorkraft, hvorfor blev den blev drevet med foden. Maskinen fungerer i øvrigt efter samme princip som Prestondieglen.

Fluesmækker:

Navnet fluesmækker er et øgenavn, der stammer fra maskinens størrelse samt virkemåde. Fluesmækkeren er en håndbetjent diegelpresse, der bl.a. anvendes til visitkort og andre småting.

Maskinen kan trykke ca. 400 ark i timen. Museet har 5 af disse maskiner i forskellige størrelser. Fluesmækkerne bliver i dag brugt til at påtrykke servietter på.

Knækpresse:

Knækpressen er blandt de ældst kendte trykpresser man kender. Typen kendes fra 1400-tallet, hvor pressen blev fremstillet i træ. Senere gik man over til en konstruktion i metal som den museet kan fremvise, og i denne udformning har pressen været anvendt langt op i forrige århundrede. Maskinen her kommer fra Næstved Tidende og det var Næstved Tidendes første avismaskine fra 1860.